Ejendomsmægleren er sælgers rådgiver – ikke køberens

Ejendomsmægleren er sælgers rådgiver – ikke køberens
Ejendomsmægleren skal give køberen væsentlige oplysninger om boligen, men må ikke samtidig være rådgiver for begge parter i samme handel. Det er den afgørende forskel: Mægleren kan være hjælpsom og besvare spørgsmål uden at varetage køberens interesser. Ved et almindeligt boligsalg er mægleren sælgers rådgiver.
Den venlige fremvisning ændrer ikke opdraget
Mægleren åbner døren, forklarer salgsopstillingen og hjælper med papirerne. Derfor kan køberen let opleve mægleren som den fælles ekspert, der skal få alle sikkert gennem handlen. Men sælgeren har bestilt salgsarbejdet. Mægleren skal rådgive sælgeren og arbejde for et salg på de vilkår, sælgeren kan acceptere.
Det bliver konkret i en prisforhandling. Mægleren kan viderebringe køberens bud og forklare sælgerens svar, men skal ikke anbefale køberen den bedste forhandlingsstrategi. Oplysninger om køberens maksimale budget kan få betydning for forhandlingen. Køberen bør derfor skelne mellem oplysninger, der er nødvendige for et bud, og egne overvejelser om at betale mere.
Sælgers rådgiver må ikke skjule problemer
Rollen giver ikke mægleren frit spil til at fortie dårlige nyheder. Efter reglerne om ejendomsformidling skal mægleren give begge parter oplysninger, der har betydning for handlen og dens gennemførelse. Mægleren skal også handle omsorgsfuldt og efter god ejendomsmæglerskik. Sælgers rådgiver betyder altså ikke, at hensynet til køberen er væk.
Forskellen ligger mellem at oplyse og at rådgive om køberens valg. Mægleren skal eksempelvis oplyse om en kendt, væsentlig begrænsning i ejendommens anvendelse. Men køberen kan have brug for egen rådgivning om, hvorvidt begrænsningen gør boligen uegnet til det planlagte formål: Find en boligadvokat i holbæk til selvstændig rådgivning om købet. Korrekte oplysninger er ikke det samme som en anbefaling om at købe.
Et ekstra værelse kan kræve mere end et svar
Et tænkt eksempel er en villa med et indrettet loft, som køberen vil bruge til børneværelse. Her bør køberen sammenholde den faktiske indretning med BBR-oplysningerne og kommunens byggesag. Et rum kan se færdigt ud uden at være godkendt til beboelse. En BBR-registrering er heller ikke i sig selv dokumentation for lovligheden.
Hvis oplysningerne ikke stemmer, skal køberen få afklaret, hvad kommunen har godkendt, og om den ønskede brug kræver tilladelse eller ombygning. En byggesagkyndig kan vurdere de tekniske forhold, mens en juridisk rådgiver som Boligadvokat Hillerød kan hjælpe med aftalens vilkår. Afklaringen kan ændre både køberens bud og beslutningen om overhovedet at købe boligen.
Køberens beskyttelse skal ind i aftalen
Den praktiske konsekvens er at få egen rådgivning, før køberen bliver endeligt bundet. Et rådgiverforbehold kan give mulighed for at få købsaftalen vurderet og reagere inden en aftalt frist. Ordlyden og fristen er afgørende: Køberen bør få bekræftet, hvad forbeholdet dækker, og hvordan en indsigelse skal meddeles. I eksemplet med loftet kan rådgiveren hjælpe med en betingelse om dokumentation for lovlig beboelse. Aftalen bør fastlægge, hvilken dokumentation sælgeren skal levere, hvornår den skal foreligge, og om køberen kan træde tilbage, hvis den mangler.
Den lovbestemte fortrydelsesret er noget andet. Ved almindelige forbrugerkøb af bolig er fristen som udgangspunkt seks hverdage, og brug af retten kræver normalt betaling af én procent af købesummen. Ved tre millioner kroner er det 30.000 kroner. Den skriftlige meddelelse om fortrydelse skal være kommet frem til sælgeren inden fristens udløb, og godtgørelsen skal som udgangspunkt også være betalt inden da. Køberen bør derfor ikke lade fristen løbe, mens loftets godkendelse undersøges, men få den nødvendige afklaring sikret gennem aftalens betingelser.




